Der er en tæt sammenhæng mellem frygt, angst og trusler.
Opfattelsen af trusler er central for både frygt og angst, som kan skabe vrede, der faktisk er med til at beskytte personen mod truslen.
Her er en uddybning af denne forbindelse:
- Trusseldetektion som grundlag for angst: Både angst og frygt udspringer af hjernens mekanismer til at detektere og reagere på trusler mod ens velvære. Disse trusler kan være reelle eller indbildte, tilstedeværende eller forventede, men fælles for dem er, at de udløser en reaktion i kroppen.
- Fight-or-flight responsen: Når en trussel opfattes, aktiveres fight-or-flight responsen, som forbereder kroppen på enten at kæmpe eller flygte. Denne reaktion involverer en række fysiologiske ændringer, der er designet til at hjælpe os med at overleve en farlig situation. Både følelsen af frygt og angst er ofte til stede, når denne respons aktiveres.
- Forskellen på frygt og angst: Selvom frygt og angst er nært beslægtede, er der en væsentlig forskel: Frygt opstår, når en trussel er til stede eller nært forestående, mens angst opstår, når en trussel er mulig, men dens forekomst er usikker.
Frygt er altså en reaktion på en konkret trussel, mens angst er mere rettet mod en potentiel, ikke-specifik trussel. - Amygdalas rolle: Amygdala er en central hjernestruktur i behandlingen af både frygt og angst. Den spiller en vigtig rolle i trusselsdetektion og i udløsningen af den følelsesmæssige reaktion på trusler.
Aktivering af amygdala kan føre til en række reaktioner, herunder øget årvågenhed og defensive adfærdsmønstre. - Følsomhed over for trusler: Personer med angstlidelser kan have en øget følsomhed over for trusler.
Deres hjerner reagerer stærkere på potentielle farer, selv når der ikke er en reel fare til stede.
Dette kan føre til en tilstand af hypervigilans, hvor personen konstant er på vagt og oplever en følelse af uro. - Trusselsbearbejdning i hjernen: De hjerneområder, der er involveret i trusselsbearbejdning, er ændrede ved angstlidelser, det kan inkludere amygdala, ventral striatum (NAcc), extended amygdala (BNST), hippocampus, PAG og forskellige områder af den præfrontale cortex. Forskellige forbindelser mellem disse områder bidrager til angst.
- Konstruktion af følelser: Følelser som frygt og angst opstår, når ikke-følelsesmæssige elementer kombineres i bevidstheden. Det vil sige, at følelser opstår som en konstruktion baseret på hjernens fortolkning af forskellige inputs. Forskellige ingredienser eller mængder af de samme ingredienser, kan føre til forskelle mellem frygt og angst, samt variationer inden for hver kategori.
- Betingede reaktioner: Tidligere erfaringer kan skabe betingede reaktioner på trusler. Det vil sige, at oplevelser hvor personen har følt sig truet, kan føre til at de reagere på lignende situationer med angst, også selvom der ikke er nogen reel fare til stede.
Angsten fungerer på den måde, som en beskyttende mekanisme der er betinget af tidligere oplevelser, hvilket dog kan være kontraproduktivt i mange situationer. - Ubestemte trusler og angst: Angst er ofte knyttet til ubestemte trusler. Når en person ikke kan præcisere hvad der udløser angsten, kan det føre til en følelse af at være ude af kontrol, hvilket kan forstærke angsten.
Derudover kan det være svært for personen at navigere i sådanne situationer, hvor de ikke er i stand til at danne sig et overblik eller finde en handlingsstrategi for at håndtere truslen. - Realisme i frygt og angst: Det understreges, at frygt kan være rationel eller irrationel.
Rationel frygt opstår i forhold til reelle farer, mens irrationel frygt opstår i forhold til ikke-eksisterende trusler, og kan skabe en betydelig følelsesmæssig belastning, og føre til øget stress.
Det er ofte de irrationelle trusler, der udløser angst og panik. - Forventning og usikkerhed: Angst er særlig forbundet med forventningen om en potentiel trussel og den usikkerhed, der følger med en ukendt situation.
Denne kombination af forventning og usikkerhed kan føre til en forhøjet følelse af angst, da den potentielle trussel kan virke udefinerbar og uden for personens kontrol.
Sammenfatning
Forbindelsen mellem frygt, angst og trusler er kompleks og dybt forankret i hjernens trusselsdetekteringssystemer.
Angst opstår ofte som en reaktion på enten reelle eller potentielle trusler, hvor opfattelsen af truslen er en afgørende faktor.
Denne opfattelse kan af gode grunde være forskellig fra menneske til menneske.
Om det udløser vrede eller offerrolle er også forskelligt, afhængig af hvem man er og hvad baggrund og erfaring man har.
Behandlingen af frygt og angst kan være ACT sammen med Havening, som også dæmper vrede.
Forbindelse er formet af både biologiske mekanismer og tidligere erfaringer, og afspiller en central rolle i udviklingen og vedligeholdelsen af angstlidelser.